Vejledning til ESG-data og beregning af emissioner af GHG | Microsoft Sustainability

ESG-dataadministration refererer til processen med at indsamle, organisere, analysere og rapportere ESG-data (environmental, social og governance) i en organisation. Det sikrer nøjagtigheden, integriteten og tilgængeligheden af ESG-data, så organisationer trygt kan måle deres ESG-score, identificere forbedringsområder og effektivt kommunikere deres ESG-praksis til interessenter.

ESG-dataadministration er en vigtig del af virksomhedens ansvar og miljømæssig bæredygtighed . Faktisk bruger mange ESG-kriterier nu, når de analyserer potentielle investeringer.

Miljøovervejelser omfatter områder som f.eks.:

• Reduktion af affald
• VandbesparelseVandbesparelse
• Energieffektivitet

Sociale elementer fokuserer ofte på:

• Mangfoldigheds- og inklusionspolitikker
• Sikkerhed på arbejdspladsen
• Menneskerettigheder og arbejdsforhold

Endelig omfatter styring interne politikker, f.eks.:

• Tavlestruktur og mangfoldighed
• Politik for bekæmpelse af korruption
• Ledelseskompensation

Effektiv ESG-dataadministration kan hjælpe organisationer med at administrere risici og opnå driftseffektivitet og samtidig øge bæredygtighed og virksomhedens ansvarsstatus. Dette kan forbedre en organisations omdømme i forhold til offentligheden og give dem en konkurrencemæssig fordel.

ESG-dataintelligens bliver stadig vigtigere for virksomheder, når det drejer sig om at oprette og implementere omfattende strategier for bæredygtighed. Da ESG-data giver virksomheder et øjebliksbillede af deres ydeevne og indvirkning, kan det hjælpe dem med at identificere risici og muligheder, der er relateret til deres handlinger. Dataene om bæredygtighed kan desuden bruges til at oprette løsninger og hjælpe organisationer med at nå netto nul-emissioner.

Brug af ESG-data i beslutningstagning gør det muligt for virksomheder at undersøge deres indvirkning ud over indikatorer for økonomisk ydeevne. Når der tages højde for ESG-faktorer, kan organisationer oprette initiativer til virksomhedsansvar og udarbejde forretningsplaner, der ofte resulterer i mere effektive resultater med større langsigtet værdi end dem, der udelukkende er baseret på økonomiske resultater.

Analyse af ESG-data kan f.eks. føre til forretningsbeslutninger, der forbedrer driftseffektiviteten, f.eks. strømlining af produktionsprocesser eller transportnetværk. Desuden bidrager investering i alternative energikilder – f.eks. solenergi eller geotermisk energi – med betydelig værdi sammenlignet med omkostningsbesparende foranstaltninger, der tages uden hensyntagen til miljøkonsekvenser, eftersom disse typer af investeringer skaber brandgodkendelse og samtidig administrerer risikoniveauer.
 

Etabler en baseline for ESG-dataintelligens med beregning af emissioner

Oprettelse af en ESG-databaseline kræver nøjagtig og omfattende beregning af emissioner. Dette er et afgørende skridt til at forstå og reducere en organisations miljøpåvirkning og samfundsmæssige påvirkning. Korrekt beregning af emissioner af GHG kræver forståelse af alle de kilder til emissioner, der er relateret til en organisations drift. Almindelige emissionskilder omfatter:

• Afbrænding af fossile brændstoffer til elektricitet og transport.
• Ændringer i arealanvendelse (f.eks. omlægning af skove til landbrugsbrug).
• Affaldsproduktion og vandforbrug.

Når du opretter en ESG-databaseline, er det også vigtigt at identificere omfanget af indsatsen for beregning af emissioner. Organisationer kan f.eks. vælge at starte med en analyse på facilitetsniveau, der står for GHG-emissioner på bestemte steder, eller de kan analysere handlinger for hele organisationen på globalt plan. Når omfanget er fastlagt, omfatter de næste trin indsamling, beregning og registrering af data om bæredygtighed til rapportering.

Organisationer kan effektivt måle og administrere deres GHG-emissioner, reducere deres CO2-aftryk og levere en ESG-rapport ved at følge disse handlinger:

1. Etablere grænser. Fastlæg organisationens grænser for vurderingen af CO2-aftryk. Dette omfatter definition af, hvilke handlinger, faciliteter og aktiviteter der inkluderes.
2. Indsaml data. Indsaml data om energiforbrug, brændstofforbrug, affaldsgenerering og andre relevante aktiviteter inden for de definerede grænser. Dette kan omfatte gennemgang af forsyningsregninger, udførelse af undersøgelser og brug af overvågningssystemer.
3. kategoriser emissioner. Kategoriser de data, der indsamles, i tre områder, der er defineret i protokollen Drivhusgasser:
   
   • Område 1: Direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder (f.eks. forbrænding af fossile brændsler på stedet og virksomhedsejede køretøjer).
   • Område 2: Indirekte emissioner fra købt elektricitet, varme eller damp.
   • Område 3: Indirekte emissioner fra værdikæden, herunder aktiviteter som transport, indkøb, affald og medarbejder pendling.
     
4. Beregn emissioner. Brug relevante emissionsfaktorer og beregningsmetoder til at konvertere de indsamlede data til GHG-emissioner. Forskellige værktøjer og CO2-aftryksløsninger kan hjælpe med at forenkle denne proces.
5. Identificer kilder til emissioner. Analysér de beregnede emissionsdata for at identificere de vigtigste kilder til emissioner i organisationen. Disse kan omfatte energiintensive processer, ineffektivt udstyr eller transportmetoder med høj emission.
6. Angiv reduktionsmål. På baggrund af analysen af emissionskilder kan du fastlægge reduktionsmål for hvert emissionsområde. Overvej branchebenchmarks, lovmæssige krav og interessenters forventninger, når du opstiller mål.
7. Implementer reduktionsstrategier. Udvikl og implementer strategier for at nå dine mål og reducere dit CO2-aftryk. Dette kan omfatte energieffektivitetsmålinger, indførelse af vedvarende energi, forbedringer af affaldshåndtering, optimering af forsyningskæden, medarbejderengagement og andre initiativer, der har til formål at reducere emissioner.
8. Overvåg og spor fremskridt. Overvåg og spor regelmæssigt din organisations GHG-emissioner for at evaluere fremskridt i forhold til reduktionsmålene. Dette kan omfatte løbende dataindsamling, ydeevneindikatorer og periodiske revisioner. Juster strategier efter behov for at sikre løbende forbedringer.
9. Rapportér og kommuniker. Del din organisations ESG-data, reduktionsmål og fremskridt med lovgivningsmæssige instanser og relevante interessenter – både interne (medarbejdere og administration) og eksterne (forbrugere, kunder og offentligheden) – via rapporter om bæredygtighed, offentliggørelse af miljøoplysninger og brancheinitiativer.
10. Engager leverandører, og samarbejd. Kontakt leverandører, kunder og andre partnere for at håndtere emissioner på tværs af værdikæden. Samarbejd med ligesindet i branchen, deltag i brancheinitiativer, og søg ekstern ekspertise for at forbedre indsatsen for bæredygtighed.

Virksomheder, der ønsker at forbedre deres indsats for bæredygtighed, kan drage stor fordel af at indføre et sæt bedste praksis for ESG-rapportering. Ved at gøre dette kan organisationer forbedre kvaliteten og troværdigheden af deres rapportering af emissioner og bæredygtighed, demonstrere deres engagement i bæredygtighed og effektivt interagere med interessenter.

Implementering af et sæt af bedste praksis for bæredygtighed og ESG-rapportering hjælper organisationer med at:

1. Vurdere deres miljømæssige og sociale indvirkning mere omfattende, identificere områder, der skal forbedres, og opstille meningsfulde mål for bæredygtighed.
2. Styrke virksomhedens omdømme og troværdighed blandt interessenter – herunder investorer, kunder og medarbejdere.
3. Få omkostningsbesparende muligheder, øge driftseffektiviteten, og administrere risici, der er knyttet til ESG-faktorer.
4. Sætte skub i innovationen ved at fremme bæredygtig praksis og ved at fremme udviklingen af nye produkter og tjenester, der er i overensstemmelse med markedskrav og forbrugerpræferencer i udvikling.

Desuden kan organisationer, der er tidlige brugere af indsamling af ESG-data og rapportering om status for bæredygtighed, få en konkurrencemæssig fordel i forhold til organisationer, der vælger fremgangsmåden “vent og se”. Ved at placere sig selv som førende inden for bæredygtighed adskiller de tidlige brugere sig selv på markedet, tiltrækker bevidste iværksættere og opbygger stærkere relationer med kunder, der prioriterer bæredygtighed.

Tidlige brugere kan også hjælpe med at forme standarder og rammer for opgørelse over emissioner og rapportering om bæredygtighed og potentielt set påvirke branchepraksisser og -bestemmelser. På den anden side risikerer de organisationer, der ikke prioriterer disse bestræbelser, at komme bagud i forhold til deres peers, kæmpe for at følge med udviklingen rapporteringskrav og interessenternes forventninger og potentielt beskadige deres omdømme.

Brug af ESG-standarder og -ramme

Ud over at indføre en række bedste praksisser for bæredygtighed kan organisationer drage fordel af at integrere ESG-standarder i deres daglige forretningsfunktioner. Dette kan skabe ESG-scorer og positive resultater i det lange løb. For eksempel:

• Integration af ESG-standarder i forsyningskæden og indkøbsprocesser kan hjælpe organisationer med at identificere bæredygtige leverandører, administrere risici og sikre ansvarlige indkøbspraksisser.
• Implementering af energieffektive fremgangsmåder, reduktion af affald og optimering af ressourceforbrug på tværs af handlinger bidrager ikke kun til omkostningsbesparelser, men forbedrer også ydeevnen for bæredygtighed.
• Prioritering af ESG-faktorer i personaleafdelingen og medarbejderadministration kan hjælpe med at tiltrække og fastholde de bedste talenter, øge medarbejdernes engagement og forbedre den overordnede produktivitet.

Inkorporering af ESG-standarder i produktdesign, udvikling og marketing har potentiale til at styrke brandomdømmet, opfylde kundernes forventninger og øge kundeloyaliteten.

Selvom det er vigtigt for at demonstrere bæredygtighed og ansvarlig adfærd i virksomheden, kan beregning af emissioner af være en kompleks opgave.

En væsentlig udfordring er dataindsamling og -administration. Beregning af emissioner kræver, at organisationer indsamler store mængder oplysninger fra forskellige kilder på tværs af deres driftshandlinger. Det kan være en tidskrævende og ressourcekrævende opgave at sikre nøjagtigheden og fuldstændigheden af disse data.

Når en organisation indsamler og analyserer sine ESG-data, skal virksomheden fastlægge meningsfulde mål for at fremme udviklingen af bæredygtighed. Det kan dog være svært at finde den rette balance mellem at sætte ambitiøse mål, der stemmer overens med mål for global bæredygtighed, og at sætte mål, der kan opnås inden for virksomhedens funktioner og ressourcer.

En anden udfordring er manglen på standardiserede rammer og rapporteringskrav. GHG-opgørelser udvikler sig stadig, og der findes ingen universelt accepteret standard for måling og rapportering. Organisationer kan have svært ved at vælge de relevante rammer og metoder til at vurdere deres ESG-score. Desuden kan rapporteringskrav fra forskellige interessenter variere.

Selvom gennemsigtighed og afsløring er afgørende for at opbygge tillid og troværdighed, er det ikke nemt at formidle komplekse data på en tydelig og forståelig måde. Organisationer skal oversætte dybt tekniske oplysninger til meningsfuld indsigt og fortællinger, der giver genlyd i forskellige interessentgrupper – herunder investorer, kunder, medarbejdere og fællesskaber – hvilket yderligere bidrager til kompleksiteten ved beregning af emissioner og -rapportering.

Beregning af emissioner af GHG og ESG-dataadministrationsløsninger

Organisationer skal etablere robuste processer for dataadministration og investere i relevante teknologier og løsninger for at forbedre deres praksis for rapportering af bæredygtighed.

Et par eksempler på transformationsteknologier i dette område omfatter:

• Værktøjer til dataadministration og analyse –  Disse værktøjer hjælper virksomheder med effektivt at indsamle, integrere og analysere store mængder ESG-data, samtidig med at de forbedrer datanøjagtigheden og giver indsigt i realtid.
• Tingenes internet og sensorteknologi— IoT-enheder og sensorer udrulles i stigende grad for at registrere og overvåge miljødata som energiforbrug, emissioner og vandforbrug i realtid.
• Blockchain-teknologi – Ved at tilbyde gennemsigtighed, sporbarhed og uforanderlighed viser Blockchain sig at være en værdifuld teknologi til forbedring af praksisser for rapportering af bæredygtighed.
• Teknologier til kunstig intelligens og maskinel indlæring – Teknologier til kunstig intelligens og maskinel indlæring kan analysere store datasæt, identificere mønstre og generere værdifuld indsigt i kulstofopgørelse og ESG-dataadministration.
• ESG-rapporteringssoftware – Dedikerede ESG-rapporteringsløsninger hjælper organisationer med at strømline rapporteringsprocesser ved hjælp af foruddefinerede rammer, dataskabeloner og ydeevneindikatorer, der er skræddersyet til specifikke rapporteringsstandarder.

Opdag løsninger til bæredygtighed fra Microsoft

Få mere at vide om, hvordan du kan registrere, rapportere og reducere miljøpåvirkningen med Microsoft Sustainability Manager. Du kan også udforske, hvordan Dashboard for emissionspåvirkning, kan hjælpe dig med at estimere dine kulstofemissioner – og emissioner, du allerede har sparet – i forbindelse med brug af Microsoft Azure og Microsoft 365 cloudtjenester.